23948sdkhjf

Irma indfører nyt våben mod prisfejl

Irma tager et nyt middel i brug for at undgå, at kunderne kommer til at betale en anden pris, end den der står ved varen.

Fremover får kunderne en kupon, der giver 10 procent rabat på hele det næste køb i butikken, hvis der sker prisfejl ved kasseapparatet.

Det betyder, at hvis man kommer til at betale for meget for en vare, så får man mere end normal kompensation ved næste køb.

Det skriver Coop, der ejer Irma-kæden, i en pressemeddelelse.

Hver fjerde kunde oplever fejl
Initiativet kommer efter, at en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk har vist, at hver fjerde. kunde siger, at de hyppigt oplever prisfejl i supermarkedet. En analyse som You Gov lavede for dagbladet BT i februar i år viste, at færrest oplever fejl i Irma.

- Ganske vist kommer vi som regel bedst ud, når prisfejl bliver testet i forskellige sammenhænge. Men vi ved også, at det er noget af det, der irriterer vores kunder allermest. Og fejl kan ske for selv den bedste. Når det sker, er vi glade for at blive gjort opmærksomme på det, så vi kan blive endnu bedre. Det er derfor, at kunden altså nu får en kompensation, der kan mærkes – af både kunden og os, siger Irmas direktør Søren Steffensen.

På spørgsmålet om, hvorfor rabatten først gælder ved næste køb, siger Søren Steffensen:

- Det giver kunderne den fordel, at de så at sige selv kan tilrettelægge, hvor stor en rabat i kroner, de ønsker. Og for os er fordelen, at vi ser kunden igen, siger han.

 Den nye ordning er trådt i kraft, og gælder i alle 69 Irma-butikker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147